Mén efter meningitis 

Hvad sker der efter, at man har haft en meningokoksygdom?

De fleste kommer sig fint efter, at de har haft en meningokoksygdom, uden nogen langsigtede eftervirkninger, men omkring 25% af de overlevende oplever problemer, der forringer deres livskvalitet. Visse af disse problemer er midlertidige og forsvinder eller bliver mindre med tiden. Adfærds- og følelsesmæssige eftervirkninger er ret almindelige: Børn kan blive klyngende og få raserianfald, voksne kan føle sig nedtrykte og irritable. Selvom disse følelser som oftest går over af sig selv, kan psykiske problemer være ret så alvorlige, så man har brug for at blive henvist til en psykiater eller psykolog eller til en terapeut. Forældre til børn, der har været angrebet af en meningokoksygdom, kan også få brug for støtte. 

En så alvorlig sygdom kan efterlade patienten svag og træt samt langt mindre aktiv og mobil end tidligere, og det gælder især, hvis han/hun har tilbragt længere tid på en intensivafdeling. Han/hun kan også have svært ved at koncentrere sig, problemer med hukommelsen og finde det svært at klare opgaver, de tidligere klarede uden problemer. I de fleste tilfælde forsvinder disse problemer hen ad vejen.

Hvad er de mere alvorlige eftervirkninger?

Meningitis kan give permanente neurologiske skader – alt lige fra mindre koordineringsmæssige og motoriske problemer eller lettere indlæringsvanskeligheder til epilepsi, lammelse og alvorlig psykiske lidelser. Døvhed er en af de hyppigste alvorlige eftervirkninger af meningitis. Ardannelse, amputation og organskader kan være nogle af skaderne efter blodforgiftning.

I de første par dage i en behandling af en alvorlig meningokoksygdom er det ofte umuligt at sige, om der er sket nogen varige skader, men i de fleste tilfælde viser eventuelle alvorlige problemer sig, mens patienten stadig er indlagt.