Presseloge

Meningitis og sepsis (blodforgiftning) kan i løbet af få timer udvikle sig til at være livstruende.
Meningitis er betændelse i hinden omkring hjernen og rygmarven.
Sepsis er blodforgiftning som kan være en følge af infektionen.

Meningitis kan skyldes bakterier (bakteriel meningitis) eller virus (viral meningitis), men skyldes også sommetider en svampeinfektion. Dog kan praktisk talt enhver mikrobe forårsage sygdommen.

Viral meningitis kan være meget ubehagelig, men er sjældent farlig eller livstruende, og de fleste kommer sig helt. I sjældne tilfælde kan viral meningitis dog udvikle sig alvorligt, bl.a. med blodforgiftning.

Bakteriel meningitis er langt mere alvorlig og kan opstå på grund af en række forskellige bakterier. De fleste tilfælde i Danmark skyldes enten pneumokbakterier eller meningokokbakterier, men utallige andre bakterier kan forårsage sygdommen. Bakterierne er ret almindeligt forekommende i vores miljø, og mange personer bærer bakterierne helt uden at blive syge af dem. I en ganske almindelig børnehave f.eks. vil man finde bakterierne i svælget hos en stor del af børnene, hvis man undersøger for det. Men normalt gør bakterierne altså ikke nogen skade