Fortæl din historie

Hvis du selv har haft meningitis inde på livet, kan du fortælle om dine oplevelser her.
Klik her for at indsende din historie

Min historie omkring Zanders sygdomsforløb

Af Sabrina Hannibal
Den 30 maj 2011 kl 09.17 føder jeg den smukkeste dreng på hele jorden.


Den 30 maj 2011 kl 09.17 føder jeg den smukkeste dreng på hele jorden.

Mit første barn.

Han vejede 3535 og jeg var SÅ stolt. Glædede mig til at vende hjem og lærer ham bedre at kende. Den 1/6 kun to dage gammel bliver han syg med voldsom diarré. Hver gang han spiser lidt vælter det ud i den anden ende. Pyldret som jeg var tog jeg på sygehuset med ham hvor en børnelæge tilså ham og mente alt var i sin fineste orden. Hans diarré fortsætter hjemme men var nu mindre bekymret da lægen jo havde ret.

Den 5/6 er vi afsted igen. Denne gang rallede han utroligt meget og havde lidt svært ved at trække vejret. Endnu en læge tilså og finder intet usædvanligt. Hjem igen. Den 6/6 valgte jeg at tage til egen læge akut da Zander var fyldt med svamp i munden og var simpelthen ikke til at få liv i Man kunne springe en bombe og det ville ik åbne hans øjne. Min læge ringede 112 da zander var dybt dehydreret og havde brug for akut behandling.

Vi blev kørt med falck og indlagt på ouh's børnehospital til behandling for svamp og væske. Løbet af disse dage var der forskellige læger som går stuegang og de var ikke bekymret så det gør også mig mindre nervøs. Den 8/6 blev vi udskrevet og endelig skulle jeg hjem og lærer min lille dreng en masse.

Selvom jeg indeni følte jeg kendte hver bevægelse ved ham. Lykken varer kort. For kun få timer efter var vi afsted igen fordi han nu havde MEGET svær respirationslyd. Vi blev genindlagt men denne gang på en infektionsafdeling. Og tanken slår mig. Infektionsafdeling. Jamen han er jo spæd og dybt modtagelig?? Jeg var efterhånden ved at være udkørt og frustreret over hvad der skete med min lille dreng.

Den 9/6 Vælger de at lave en kikkertundersøgelse og finder her svamp hele vejen ned af halsen og til svældet. Det begynder nu at gå langsomt op for mig at samtlige læger er kommet nemt igennem. Hvorfor valgte man ikke denne undersøgelse allerede første gang? Men jeg tør ikke sige noget for jeg er jo bare en uviden førstegangs mor. Og havde jeg glemt det ville jeg hvertfald have husket det under vores besøg på ouh. For det var nogle ik blege for at nævne.

De har en iltmåler på ham om natten og den bliver ved at sige mærkelige lyde så jeg ik kunne sove. Selvom jeg heller ikke kunne det alligevel. Den 10/6. Er lægerne på vej til at sende os hjem da zander pludselig begynder at krampe. Hvor var det skræmmende. Jeg var så magtesløs. Og oven i købet står en børnelæge og fortalte mig at det var ganske normalt. Selvom det skete foran hans egne øjne! Denne gang banker jeg i bordet og kræver en undersøgelse af min dreng.

Som tiden går bliver kramperne kun værre og værre. Og imens faldt min verden sammen. Der blev lavet ct-scanning og rygmarvs prøve og det er så her den viser herpes meningtis som er i den farlige kategori. Men jeg må her erkende at jeg intet til meningtis kendte så det gik ikke op for mig at min søn var i livsfarer før en læge direkte sagde at det drejede sig om liv og død. Fra nu af skulle der være konstant overvågning samt antibiotika behandling og fenimal hvilket er krampemedicin. Hva vidste jeg? Jeg er ikke særlig gammel og vidste slet ikke alle de ting fordi for mig skulle de bare sikre mig at han overlevede. Hvilket de desværre ikke kunne. Den 11/6. Ryger zander på Intersiv pga, krampemedicinen han fik ikke var stærk nok og der måtte stilles respirator til rådighed pga den nye medicin.. Jeg sad ved ham nat og dag. Alle de ting jeg fik fortalt ham. Han kunne ikke forlade mig. Det villea jeg ikke kunne klarer. Samtidig spørg de mig om jeg ville have ham døbt. Men niks! For mig ville det være som at have givet op! Zander skulle med hjem og døbes. Men de var tvivlsomme.

Den 12/6. Bliver vi så udskrevet fra intersiv og indlægges igen på børneafdeling. Og her er historien stort set den samme indtil den dødelige udskrivning. Daglig medicin, nye oplysninger både gode og dårlige. Drop i hovedet, drop i hjertet osv. 2 måneder tog det zander at kæmpe og vinde!

Og ingen ord vil kunne beskrive den lykke der for gennem min krop da de nye prøver viste at intet meningtis var tilbage. Som det ser ud idag med zander så fik han konstateret cebral parese som 4 mdr.

Cebral parese er en form af spastisk lammelse. Dette lider han af i højre arm og går ugentligt til genoptræning. Han har en del sanseproblemer og har brug for støtte i vuggestuen hvor han går. Rent udviklingsmæssigt svarer han til en på 8 mdr. Dvs. 3 mdr bagud. Af ydelige følger kan man på nuværende tidspunkt sige intet om. Det kan være så som sprogvanskeligheder osv. Derfor følger de ham til han bliver omkring 7 år.

Udover det så er han stadig den smukkeste og dejligste dreng. Og han fungere og er glad. Jeg er så evigt lykkelig for at han er her idag. Og sommetider glemmer jeg hvor tæt jeg egentlig var på at miste ham. Og jeg har ik ord for hvilken glæde jeg føler for hvert minut med ham. Og så alligevel har jeg det så dårligt med at beklage mig over hans mén osv når jeg ved der sidder SÅ mange derude som har mistet!

Det var et lille udpluk af min og ikke mindst zanders historie. Og jeg håber for andre at de lærer af min historie og banker i bordet allerede første gang de mener at der er noget galt med deres barn. Jeg var ung og usikker. Var det blevet opdaget noget før kunne vi ha været heldige måske at slippe for de senere følger. Derfor ville jeg ha ønsket jeg var mere konsekvent dengang som jeg er nu.