Landsforeningen Meningitis
Meningitisforeningen arbejder for at udbrede viden om meningitis i Danmark.
Meningitis er en meget alvorlig sygdom, der kan komme som et lyn fra en klar himmel og i løbet af timer gøre at en ellers rask person bliver kritisk syg eller dør. Det er af afgørende betydning, at indlæggelse og behandling sker så hurtigt som muligt. Det er derfor af stor vigtighed at såvel læger som befolkningen som helhed kender symptomerne og er opmærksomme på dem. Symptomerne kan ofte minde om andre mindre alvorlige infektioner, men der er alligevel en række kendetegn som man bør holde særligt øje med.